Jens Lysdal trio i Mårum

Jens Lysdal trio i Mårum

Fredag den 2. juni 2023

Fra kl. 18.00

Jens Lysdal trio kommer til Mårum Forsamlingshus og spiller.

 

Grillpølser og fadøl

Kom med når Jens Lysdal og hans to garvede spillemænd går på scenen i Mårum.

Det bliver med garanti en festlig aften, hvor der kan købes grillpølser og fadbamser i gårdhaven fra kl. 18.

Jens Lysdal går på scenen kl. 20.00.

Køb billet

Pris 150 kroner.

Bestil billetter på mail: maarumforsamlingshus@live.dk

Vi reserverer billetterne i 14 dage og sender en opkrævning. Når din indbetaling er registreret, sender vi dine billetter.

Indbetales beløbet ikke inden for tidsfristen, bortfalder reservationen.

Om Jens Lysdal

Lyt til Jens på Youtube

Jens Lysdal er en engageret, nysgerrig og kvalitetsbevidst herre, der altid har sagt og gjort hvad der passede ham – i livet, som på scenen. Det kan både høres og mærkes i musikken og i de stærke, vedkommende tekster.

Med sit første danske solo-udspil EP’en “Landet” (2016), giver teksterne på modersmålet ham nye og yderligere muligheder for humor, holdninger og sproglige nuancer.

Genre-mæssigt minder hans musik måske mest om det svenske band Bo Kaspers Orkester – på den måde at “musikalske kasser” heller ikke er noget HAN bekymrer sig om.
Han skifter frit og ubesværet fra roots til vals og videre til pop, alt efter hvad sangen og historien nu har bedst af. Og med den klasse musikere han altid omgiver sig med, er det en oplevelse i sig selv at være passager på de velartikulerede musikalske rejser gennem mange inspirerende landskaber.

Hans rustne ro i stemmen er rar, rå og relevant, og sammen med det overlegne og berømmede guitarspil, stadig i forgrunden. Udover at være blevet skamrost af anmeldere for sin musik og sin sang, har adskillige af dem også kaldt ham “en af Skandinaviens bedste
guitarister”. Og hans overlegne instrumentale niveau gør hans koncerter til noget særligt, hvor fokus mellem sangene og det instrumentale på dynamisk vis veksler og forstærker hinanden.

Koncerterne er som altid fyldt med skæve indfald, spilleglæde og god og humoristisk kontakt mellem musikerne og med publikum, men måske først og fremmest et nærvær og en intensitet, der ikke lader nogen gå uberørte hjem. Fordi han selv er så meget til stede, drages man som tilhører med og ind i musikken og historierne.

Han har fået sine sange nomineret til en amerikansk Grammy, sit album “Easy Heart” nomineret til “Bedste folk album” i Tyskland. Hans musik optræder i en lang række prisbelønnede film og TV-produktioner, bl.a. fra debut-albummet “A matter of time” som pressen kaldte “ét af nyere dansk pop-histories mest helstøbte værker”.

Med på scenen har han to garvede spillemænd som han jævnligt har optrådt med de sidste 15 år:

Jon Bruland (bas, kor) tilhører den absolutte top i det danske bas-landskab. Han har bl.a. stået bag navne som Anne Linnet, Poul Krebs, Dr. Hook, Det Brune Punktum, Kaspar Winding, Alberte, Burning Red Ivanhoe m.fl.

Andreas Käehne (guitarer og pedalsteel). En af landets bedste pedal-steel guitarister der bl.a. spiller med Hush, Søs Fenger, Tue West og Henning Stærk.

Susanna van Overeem