Generalforsamling lørdag den 22. februar 2025

Generalforsamling lørdag den 22. februar 2025

Medlemmer af Forsamlingshuset i Mårum inviteres til generalforsamling og gratis middag.

 

 

 

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen starter kl. 18.

Se dagsorden for generalforsamling.

Generalforsamlingen er noget vi i bestyrelsen glæder os til hvert år. Det er her vi kigger tilbage på året der gik og ser på mulighederne i det kommende år, men det er også her vi mødes, får hygget og snakket med alle jer medlemmer.

Fra jer

I år skal I medbringe jeres tanker til, hvordan vi kan gøre tingene bedre. Ikke fordi vi gør det dårligt, men vi kunne bare så godt tænke os at høre jeres stemmer. Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvad I lige mangler for at det bliver helt perfekt eller måske et helt særligt ønske om noget, som måske lige nu ser helt umuligt ud, lad os høre om det.

Middag

Når generalforsamlingen er slut, samles vi til en velkomstdrinks inden vi går til bords. Middagen består af forret og hovedret efterfulgt af dessert samt kaffe/te.

Drikkevarer kan købes i baren.

Menu:

Forret
Akvavit gravet torsk på rødbedesalat, hertil ristet skinke og friterede kapers, samt hjemmebagt focaccia og smør.
Hovedret
Oksefilet med glaserede rødløg, syltede bøgehatte, saltbagt selleri og Sauce Bordelaise. Hertil pommes Anna og salat.
Dessert – kaffe og te
Tarte au citron med brændt marengslåg.

Tilmeld dig generalforsamlingen

Tilmeld dig på mail: maarumforsamlingshus@live.dk, skriv navn på alle deltagere. Senest den 17. februar 2025.

Endnu ikke medlem?

Så skynd dig at blive medlem, læs mere her om hvordan, inden generalforsamlingen.

 

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle og få en rigtig hyggelig aften.

På gensyn Bestyrelsen