Arrangementer

Forfatterforedrag – Henriette Rostrup

Foredrag med bobler og kage

Den fantastiske historie om Grevinden af Bagsværd

Fredag den 28. april 2023

Kl. 19.00 – 21.00

 

Kom med og hør om den spektakulærer kvinde, der omkring 1900-tallet tog rejsen fra Nørrebros arbejderkvarter til de bonede gulve, som en af Europas rigeste kvinder.

Vi serverer et glas bobler og en kage.

Pris: endnu ikke fastsat

 

Grevinden er fortællingen om den danske kvinde, Angelica Evans, der døde i baglokalet på sin pantelånerforretning på Vesterbros Torv i en alder af 44 i 1914, året før kvinder fik stemmeret i Danmark. Det er historien om et eventyrligt liv, der førte hende fra opvæksten på Nørrebro til Sydafrika, Italien, Schweiz og London. Trods det at oddsene på ingen måde var til fordel for en ung kvinde, der voksede op som plejebarn af ejerne af mælketoddybaren på Blågårds Plads i det rå arbejderkvarter Nørrebro, og som selv som helt ung får et barn uden for ægteskab efter en kortvarig affære med rigsgreve von Sponneck – et barn, hun selv må sætte i pleje – formår Angelica til stadighed at gribe eventyret og chancerne og hæve sig op over sine kår. I en alder af 30 arver hun et palæ i London og en kolossal formue, der gør det muligt for hende at købe det lille lystslot Aldershvile ved Bagsværd Sø, hvor hun bosætter sig med sin datter, som hun har hentet fra plejeforældrene. Pludselig er hun en af Europas rigeste kvinder, der nu inviteres ind på de bonede gulve. Men ingen må vide, hvad hun er kommet af – og hvordan hun er kommet til den position i livet, hun nu har.

Fortællingen bevæger sig fra København, til Vonsild, til Cape Town og Johannesburg i Sydafrika, Italien, Schweiz, London og København. Fra mælketoddybaren på Nørrebro til en præstegård i Jylland, fattigkvarteret District Six i Cape Town, etablissementet The Pig and Whistle og rigmandsvillaen på Millionaires Row i Johannesburg, Grand Hotel i Amalfi, tuberkulosesanatoriet i Schweiz, de bonede gulve i London og København for til sidst at ende i pantelånerbiksen på Vesterbros Torv.

Det er historien om den unge pige, der gik så gruelig meget igennem for til sidst at få alt det, hun drømte om – men var det nu også det? – for så miste det alt sammen igen.

I jagten på grevindens historie har jeg været i Johannesburg og Cape Town, i Amalfi, på præstegården i Vonsild og i London for at finde hendes mansion house på St. John’s Wood Park, og jeg vil til foredraget fortælle både den fantastiske historie om Grevinden og om min research, og mine oplevelser og de mennesker, jeg mødte, da jeg fulgte i Grevindens fodspor.

Reservere plads allerede nu

Få reserveret plads ved at sende en mail til: maarumforsamlingshus@live.dk.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en fantastisk aften

Fotograf Peter Nørby

Om forfatteren

Forfatter Henriette Rostrup er født i København i 1970. Hun er Cand. Mag i moderne litteratur og litteraturformidling fra Københavns universitet 1998. Henriette debuterede i maj 2007 med novellesamlingen ’Afkom’ på Bazar forlag. Hun bor på Nørrebro med sin teenagedatter og sin mand, trommeslageren og komponisten Stephan Grabowski.

Romanen GREVINDEN udkom i august 2022 på forlaget People’s.

 

 

Krea-fællesskab

Krea-fællesskab

For både børn og voksne

 

Til dig der gerne vil:

  • Finde glæde ved at udfolde dig kreativt
  • Fællesskabet og lære andre familier at kende
  • Have ny inspiration
  • Have tid til fordybelse
  • Hygge med børnene og have fælles oplevelser
  • Styrke lokalsamfundet
  • Dele dine kreative kompetencer og lære fra dig.

 

Vi tænker at mødes i forsamlingshuset i Mårum en søndag eftermiddag fra kl. 14 til kl. 17 eller en onsdag eftermiddag fra kl. 15 til kl. 18, ca. en gang om måneden i perioden fra november til maj.

 

Tilmeld dig mail-listen

Er det noget for dig, så send en mail til maarumkrea@gmail.com.

Så kommer du med på maillisten og får information om hvornår der er krea-fællesskab næste gang.

 

Onsdag den 26. oktober, fra kl. 15 til kl. 18

Kom og lav kreative ting til halloween.

Tilmeld dig på mail: maarumkrea@gmail.com – senest 19. oktober.

 

Søndag den 13. november, fra kl. 14 til kl. 17

Denne søndag binder vi kranse med efterårets materialer. Du kan binde din egen krans og hygge dig samtidig med andre fra området.

Tilmeld dig på mail: maarumkrea@gmail.com – senest 6. november.

 

På gensyn Jytte, Katrine og Line

 

 

Lørdagsjazz

Lørdag den 12. november, fra kl. 13

Frim Fram Trio besøger Mårum Forsamlingshus med jazz og skøn musik fra de varme lande.

Kom og få en hyggelig eftermiddag, og lyt til jazzorkesteret Frim Fram Trio.

Trioen kommer til Mårum Forsamlingshus og spiller numre fra ”The great American Songbook” og vi får også en sang fra de varme lande og et par Beatles numre.

Orkesteret starter kl. 14 og spiller til kl. 16 med pause.

Pris og tilmelding

Pris: 125 kroner pr. person.

Tilmeld dig på mail til: maarumforsamlingshus@live.dk

Tapas og vin

Det er muligt at bestille tapas og vin til en samlet pris á 295 kroner pr. person.

Servering fra kl. 13.

Bestil på mail til: maarumforsamlingshus@live.dk

 

Frim Fram Trio

Inspirationen kommer fra Oscar Peterson, Nat King Cole, John Pizzarelli og Diana Krall, som alle har dyrket det trommeløse format.

Det hele bliver spillet og sunget af:

Pianisten Niels Balle, som også har sit eget orkester, der spiller nordisk jazz

Bassisten Evan Højby Petersen, som har spillet med Katja og Katjazzerne, Jesper Thilo, Finn Ziegler og Big Apple Bigband

Guitaristen Søren Anker, som har spillet i Cirkusrevyen siden 2002, på samtlige københavnske teatre, i TV, radio og grammofon, (bl.a. ”Så længe jeg lever”) og i Tivolis Bigband.

 

Sankt Hans 2022

Sankt Hans

Torsdag den 23. juni 2022

Festen starter kl. 18

Bål kl. 20.30

Kom til Sankt Hans i Mårum Forsamlingshus med masser af hygge og underholdning.

Vi dækker op til en hyggelig Sankthansaften i bedste fællesspisning stil, med børnevenlige tidspunkter, sang, fællessang og tryllerier for børn og barnlige sjæle.

På buffet’en sørger vi for alt tilbehøret, du skal kun selv tage kød med til grillen.

Og så er det tid til at lære lidt swingdans.

Drikkevarer kan købes i baren.

Når kl. bliver 20.30 tænder vi et lille bål og synger nogle af de skønne danske sommersange.

Freja Martin Duo underholder

Det er ”Freja Martin Duo” fra Ejlstrup, som består af Martin Ingleby og Freja Eriksen der står for underholdningen.

De har begge mange talenter, Freja er udover at være læge, også sing-songwriter og Martin er professionel hospitalsklovn, entertainer, spille flere instrumenter og kan både trylle og danse.

De er også med ude ved bålet, når vi skal synge vores gode danske sommersange.

Program

Kl. 18 – grillen er klar og tilbehøret står klar.

Kl. 19 – Freja og Martin underholder med sang fællessang og tryllerier.

Kl. 19.30 – kaffe og kage

Kl. 19.45 – Tid til at lære lidt swingdans.

Kl. 20.30 – bålet tændes og midsommersang.

Billetter

Tænker du nu, ”hold da op, sikke en hyggelig aften det kan blive, hvor køber jeg billetter?”, så gør du det ved at overføre 50 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn under 12 til MobilePay: “box47749” til Fællesspisning i Mårum (husk at skrive box, og udelade mellemrum). Og køb dem senest mandag d. 20/6.

Vi glæder os til at se jer

Menighedsrådet i samarbejde med forsamlingshuset

Arbejdsdag

Arbejdsdag i Mårum Forsamlingshus

Lørdag den 7. maj 2022, fra kl. 8.30

Vi skal have gjort huset forårsklar og vi har nogle helt konkrete opgaver, som vi meget gerne vil have lavet, så huset fremstår fint til alle konfirmationerne og andre fester i de kommende måneder.

Vi starter, traditionen tro med morgenkaffe og brød kl. 8.30 i forsamlingshuset. Der er selvfølgelig sørget for forplejning i løbet af dagen, herunder også frokost.

Tilmelding på  maarumforsamlingshus@live.dk , så vi ved hvor meget forplejning vi skal sørge for.

Opgaver på dagen:

  1. Feje gårdhave.
  2. Fjerne ukrudt.
  3. Plante sommerblomster i krukkerne.
  4. Male huset. De resterende sider.
  5. Rense tagrender.
  6. Pudse vinduer.
  7. Optælling og rengøring af service.

På gensyn

Bestyrelsen

Affaldsindsamling i naturen

Søndag 27. marts 2022

Så er det igen tid til den årlige oprydning i naturen

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Gribskov Kommune deltager Forsamlingshuset i den landsdækkende affaldsindsamling og samler affald ind i Mårum sogn (Mårum, Ejlstrup, Nellerød, Duemose og Kagerup).

Der vil være udlevering af handsker og poser fra kl. 10 ved forsamlingshuset.

Medbring selv opsamler og refleksvest (opsamler kan lånes).

Alt indsamlet affald afleveres ved forsamlingshuset senest kl. 13.

Alle kan deltage og tilmelding skal ske på maarumforsamlingshus@live.dk, giv samtidig besked om du vil låne en opsamler.

Vi håber at se så mange som muligt.

Der er sandwich, kaffe/te, øl og vand til deltagerne.

Vel mødt

Læs mere på Dansk Naturfredningsforenings Hjemmeside og se vores arrangement her.

LARK – Musikaften

Vi glæder os til at præsentere ”LARK”

 

Lørdag den 26. marts 2022

Middag kl. 19
LARK går på scenen kl. 21.

 

Kom med til musik- og danseaften i Mårum Forsamlingshus.

Dørene åbner klokken 19, for jer der har købt billetter inkl. mad.

For jer, der har spist hjemmefra, åbner dørene kl. 20.30.

Det bliver helt sikkert en festlig aften, så kridt danseskoene og kom med i forsamlingshuset.

 

Middag – lukket for tilmelding

Der er mulighed for at bestille middag inden musikken går på. Det er en to retters menu med forret og hovedret, samt kaffe/te. Middagen serveres fra kl. 19.

Drikkevarer købes i baren.

 

Pris

Koncertbillet: 135 kroner.

Koncertbillet inkl. middag: 325 kroner – få billetter tilbage.

 

Bestil billet

Du bestiller billet ved at sende en mail til maarumforsamlingshus@live.dk. Skriv navn og antal. Herefter modtager du en opkrævning.

 

Om LARK

Et band med rødder i Nordsjælland. De blev dannet i 1996 med en vision om at danne et godt danseorkester med vægt på de gode pop- og rocknumre fra 70-80érne og frem efter.

For at skille sig ud fra de øvrige danseorkester i 90’erne, opbyggede LARK et repertoire der udelukkende består af pop- og rock, med vægt på de gode danske hits fra 80erne, krydret med ToTo, ABBA, Disco, Michael Jackson og meget mere.

Det gennemgående tema er ”fart på og energi”, så dansegulvet kan komme i brug, og selvfølgelig også lidt ”fællessang” til de kendte omkvæd.

LARK har siden starten haft stor succes og spillet til et utal af dansejob i hele landet, fra de små fester til de helt store arrangementer.

Besætningen har været den samme siden starten:

Jeanne Lercke, leadvokal
Jan Levring, gui-tar/vokal
Jesper Vang, Trommer
Steen Ole Andersen, Keyboard
Claus Blem, bas/vokal

Et godt sammenspillet band med et motto: ”Ikke så meget snak og pauser, vi er kommet for spille”.

 

Corona

Koncerten vil kun blive gennemført, hvis restriktioner om afstand og antal tillader det. Alle tilmeldte vil få mail om, hvilke krav der eventuelt vil være for at deltage.

Vi tænder juletræet i Mårum

 

 

27. november 2022 – 1. søndag i advent

Gudstjeneste kl. 15

Juletræet tændes kl. 15.45

Helt som vi plejer har vi gudstjeneste kl. 15.00 i en familievenlig udgave.

Efter gudstjenesten går vi med fakler ned og tænder juletræet i det lille bitte anlæg og synger julen ind.

”Det lille bitte anlæg”  ligger mellem Ny Mårumvej og Mårumgade.

 

Glögg og æbleskiver i forsamlingshuset

Efter vi har tændt juletræet, serveres der gratis glögg og æbleskiver i i forsamlingshuset. Der vil være mulighed for at hygge lidt med noget papirklip.

Vi håber at se rigtig mange fra hele sognet til 1. søndag i advent.

 

Menighedsråd og Forsamlingshus

Halloween 2022

Lørdag den 29. oktober 2022 – kl. 17.30 til ca. kl. 20

UDSOLGT

Tag hele familien med til sognets bedste Halloween i Mårum forsamlingshus. Vi byder på uhygge, Græskar konkurrence, gratis mad og så skal vi på tur til Grønne kilde.

Program

Fra kl. 17.30-18.00 – Indlevering af græskar til konkurrence
kl. 18 – middag og indlevering af stemmesedler
kl.18.25 – vinder af græskarkonkurrencen kåres
kl.18.30 – Historietime
kl.18.45 – Turen går mod Grønne kilde

Alle tidspunkterne er cirka tidspunkter.

Græskarkonkurrence

Deltag i konkurrencen om de flotteste udskåret græskar og vind gavekort á 500 kroner, 400 kroner og 300 kroner til forretningerne i Helsinge.

Mellem kl. 17.30 og 18.00 kan I aflevere jeres græskar. Der bliver sat lys og nummer i og I får udleveret en stemmeseddel.

Fra kl. 18 kan I begynde at stemme på de 3 græskar I synes bedst om og vinderne offentliggøres inden historietimen.

Mad

Vi byder på chili con carne med salat, ris og/eller pasta. Maden er gratis, men I kan købe sodavand, vin og øl.

Årets gyser

Har du hørt om Kulfanden? Kulfanden var en gut der hed Jens, som blev født på Kagerup Overdrev i 1860. Hans far var kulsviere her i skoven, men han døde da Jens kun var 13 år gammel.

Vi skal høre om Jens og hvordan han fik navnet ”Kulfanden” og om, hvordan han satte sit præg på hele Mårum Sogn.

Ude på Kulsvierpladsen i Duemose, er kulsvierne ikke i tvivl om at Kulfanden stadigvæk hjemsøger dem, derfor er de altid mange om natten til at holde øje med milerne.

Mon Kulfanden er i skoven denne aften, hvor vi er tæt på allehelgensaften, som er den aften, hvor vi i dag mindes vores døde. Men ifølge folketroen også er den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Grønne kilde

Efter maden i forsamlingshuset køre eller går vi mod Grønne kilde, hvor der venter jer varm kakao, kage, bål og hygge.

I år vil der være 2 ruter til Grønne kilde, den uhyggelige og den virkelige uhyggelige.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i ”Halloween i Mårum”, men I skal tilmelde jer.

Det gør I på mail til maarumforsamlingshus@live.dk. Der er begrænset antal pladser, så det er efter ”først til mølle-princippet”.

Husk at melde afbud, hvis I ikke kan komme alligevel, der står som regel altid en del på venteliste.

 

 

”Halloween i Mårum” er sponsoreret af :

 

 

 

 

 

 

 

Projekt – Nyt forsamlingshus

Bestyrelse og udvalg undersøger i øjeblikket mulighederne for eventuelt at bygge et nyt forsamlingshus.

I maj 2019, havde vi en workshop, hvor alle interesseret kunne deltage og byde ind med ideer til projektet.

Det kom der denne rapport ud af:

Fra workshop 21-05-2019 gennemskrevet

Bestyrelse, udvalg og styregruppe arbejder nu på at skabe opbakning i lokalsamfundet til projektet.

1