Author Archive Susanna

Anders Blichfeldt – Solo

Fredag den 6. oktober 2023
kl. 20.00

Nu gentager vi succesen, Anders Blichfeldt giver koncert i Mårum Forsamlingshus.

 

Køb billet

Pris: 350 kroner pr. billet.

Bestil billetter på mail: maarumforsamlingshus@live.dk

Vi reserverer billetterne i 14 dage og sender en opkrævning. Når din indbetaling er registreret, sender vi dine billetter.

Indbetales beløbet ikke inden for tidsfristen, bortfalder reservationen.

Om koncerten

I sit soloshow tager Anders os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Humoristisk, nærværende, og super musikalsk!

Vi hører

  • de store Big fat Snake hits, som vi alle kender
  • Anders soloudgivelser,
  • Anders fortolkning af Elvis-numre, herunder om mødet og samarbejdet med Elvis’ band,
  • om Anders deltagelse i Toppen af Poppen, og hvordan det er at nyfortolke andres numre og opleve andres fortolkning af egne sange.

Anders fortæller i showet om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om at være far til 4, farfar til 3, og den bedrift det er at være gift i over 30 år. Der fortælles om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig bliver TV-vært på TV2 Charlie og medvirker i i TV-serien “Kendisfamilier”. Der berettes om at udgive et nyt nummer og så helt ud af det blå komme til at ligge på Dansktoppen med “Tik Tak” i hele 15 uger… også som nr. 1!

Det er en nærværende og rørende fortælling, leveret af en fantastisk historiefortæller; om at turde ændre kurs væk fra det sikre, om at skulle genopfinde sig selv igen og igen, men også stadig at have mod på livet og nye eventyr.

Vi får sange fremført af en af de bedste livesangere vi har i Danmark. Der bliver grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum. Det ved enhver, der har oplevet Anders. Sådan bliver også denne gang, for Anders elsker at underholde os og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over nogen.

 

 

Parkeringsforhold

Der kan parkeres rundt om forsamlingshuset.

Der vil være parkeringsvagter til at anvise pladser. Når der er fyldt op ved forsamlingshuset, kan der parkeres på kirkens parkeringsplads.

 

Vi åbner

Dørene og baren åbner kl. 19.00 og baren vil også være åben i pausen og efter koncerten.

Under koncerten er baren lukket.

Pladserne er unummeret.

 

 

Arbejdsdag

Arbejdsdag i Mårum Forsamlingshus

Lørdag den 9. september 2023, fra kl. 8.30

Vi skal have gjort huset klar til efteråret og vinteren.

Vi starter, traditionen tro med morgenkaffe og brød kl. 8.30 i forsamlingshuset. Der er selvfølgelig sørget for forplejning i løbet af dagen, herunder også frokost.

Er vejret til det, griller vi pølser til frokost.

Tilmelding på  maarumforsamlingshus@live.dk så vi ved, hvor meget forplejning vi skal sørge for.

Opgaver på dagen:

  1. Male lille sal
  2. Rense regnvandsafløb
  3. Feje gårdhave.
  4. Rense tagrender.
  5. Pudse vinduer.
  6. Rengøring generelt inden for.
  7. Optælling og rengøring af service.
  8. Fuge vinduer og døre.

Der kan sagtens komme flere opgaver på listen.

 

På gensyn

Bestyrelsen

Affaldsindsamling i naturen

Søndag 26. marts 2023

Så er det igen tid til den årlige oprydning i naturen

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov Kommune og Mårum Kirke deltager Forsamlingshuset i den landsdækkende affaldsindsamling og samler affald ind i Mårum sogn (Mårum, Ejlstrup, Nellerød, Duemose og Kagerup).

Der vil være udlevering af handsker og poser fra kl. 10 ved forsamlingshuset.

Medbring selv opsamler og refleksvest (opsamler kan lånes).

Alt indsamlet affald afleveres ved forsamlingshuset senest kl. 13.

Alle kan deltage og tilmelding skal ske på mail til: maarumforsamlingshus@live.dk, giv samtidig besked om du vil låne en opsamler.

Vi håber at se så mange som muligt.

Der er sandwich, kaffe/te, øl og vand til deltagerne.

Vel mødt

Læs mere på Dansk Naturfredningsforenings Hjemmeside og se vores arrangement her.

LARK – Musikaften

Endelig… ”LARK” kommer til Mårum

 

Lørdag den 11. november 2023

Middag kl. 19
LARK går på scenen kl. 21.

 

Vi glæder os til at åbne dørene for årets musik- og danseaften i Mårum Forsamlingshus.

Dørene åbner klokken 19, for jer der har købt billetter inkl. mad.

For jer, der har spist hjemmefra, åbner dørene kl. 20.30.

Det bliver helt sikkert en festlig aften, så kridt danseskoene og kom med i forsamlingshuset.

 

Middag

Bestil middag inden musikken går på. Det er en to retters menu med forret og hovedret. Middagen serveres kl. 19.

Drikkevarer købes i baren.

 

Pris

Koncertbillet: 135 kroner.

Koncertbillet inkl. middag: 325 kroner .

 

Bestil billet

Du bestiller billet ved at sende en mail til maarumforsamlingshus@live.dk. Skriv navn og antal. Herefter modtager du en opkrævning.

 

Om LARK

Et band med rødder i Nordsjælland. De blev dannet i 1996 med en vision om at danne et godt danseorkester med vægt på de gode pop- og rocknumre fra 70-80érne og frem efter.

For at skille sig ud fra de øvrige danseorkester i 90’erne, opbyggede LARK et repertoire der udelukkende består af pop- og rock, med vægt på de gode danske hits fra 80erne, krydret med ToTo, ABBA, Disco, Michael Jackson og meget mere.

Det gennemgående tema er ”fart på og energi”, så dansegulvet kan komme i brug, og selvfølgelig også lidt ”fællessang” til de kendte omkvæd.

LARK har siden starten haft stor succes og spillet til et utal af dansejob i hele landet, fra de små fester til de helt store arrangementer.

Besætningen har været den samme siden starten:

Jeanne Lercke, leadvokal
Jan Levring, gui-tar/vokal
Jesper Vang, Trommer
Steen Ole Andersen, Keyboard
Claus Blem, bas/vokal

Et godt sammenspillet band med et motto: ”Ikke så meget snak og pauser, vi er kommet for spille”.

 

Vi tænder juletræet i Mårum

 

 

27. november 2022 – 1. søndag i advent

Gudstjeneste kl. 15

Juletræet tændes kl. 15.45

Helt som vi plejer har vi gudstjeneste kl. 15.00 i en familievenlig udgave.

Efter gudstjenesten går vi med fakler ned og tænder juletræet i det lille bitte anlæg og synger julen ind.

”Det lille bitte anlæg”  ligger mellem Ny Mårumvej og Mårumgade.

 

Glögg og æbleskiver i forsamlingshuset

Efter vi har tændt juletræet, serveres der gratis glögg og æbleskiver i i forsamlingshuset. Der vil være mulighed for at hygge lidt med noget papirklip.

Vi håber at se rigtig mange fra hele sognet til 1. søndag i advent.

 

Menighedsråd og Forsamlingshus

Halloween 2023

Lørdag den 28. oktober 2023 – kl. 17.30 til ca. kl. 20

Tag hele familien med til sognets bedste Halloween i Mårum forsamlingshus. Vi byder på uhygge, Græskar konkurrence, gratis mad og så skal vi på tur til Grønne kilde.

Program

Fra kl. 17.30-18.00 – Indlevering af græskar til konkurrence
kl. 18 – middag og indlevering af stemmesedler
kl.18.25 – vinder af græskarkonkurrencen kåres
kl.18.30 – Historietime
kl.18.45 – Turen går mod Grønne kilde

Alle tidspunkterne er cirka tidspunkter.

Græskarkonkurrence

Deltag i konkurrencen om de flotteste udskåret græskar og vind gavekort á 500 kroner, 400 kroner og 300 kroner til forretningerne i Helsinge.

Mellem kl. 17.30 og 18.00 kan I aflevere jeres græskar. Der bliver sat lys og nummer i og I får udleveret en stemmeseddel.

Fra kl. 18 kan I begynde at stemme på de 3 græskar I synes bedst om og vinderne offentliggøres inden historietimen.

Mad

Vi byder på chili con carne med salat, ris og/eller pasta. Maden er gratis, men I kan købe sodavand, vin og øl.

Årets gyser

Ikke helt på plads endnu.

Grønne kilde

Efter maden i forsamlingshuset køre eller går vi mod Grønne kilde, hvor der venter jer varm kakao, kage, bål og hygge.

I år vil der være 2 ruter til Grønne kilde, den uhyggelige og den virkelige uhyggelige.

Tilmelding

Det er gratis at deltage i ”Halloween i Mårum”, men I skal tilmelde jer.

Det gør I på mail til maarumforsamlingshus@live.dk. Der er begrænset antal pladser, så det er efter ”først til mølle-princippet”.

Husk at melde afbud, hvis I ikke kan komme alligevel, der står som regel altid en del på venteliste.

 

 

”Halloween i Mårum” er sponsoreret af :

 

 

 

 

 

 

 

Foredrag – Pernille Aalund

Foredrag med Pernille Aalund i Mårum Forsamlingshus

11. november 2021 – kl. 19

Forudbestilte sandwich kan hentes og spises i forsamlingshuset fra kl. 18

 

“Tro, lykke og livsvalg”

Alle vores følelser stammer fra vores tanker, og vores tanker kan vi råde langt mere over end vi tror.

Hvordan inviterer man et nyt positivt livssyn ind i de gamle vaner? Får skruet på hjernen, så det altid er det bedste man får ud af sin dag – fremfor det værste?

Kom til et foredrag der handler om at vende båden og sejle mere sikkert mod de mål man har sat, og det liv man fortjener.

Kærligt, levende, humoristisk og med værdierne på plads – sætter Pernille fokus på et udvalg af livets mange scener.

Efter foredraget kan man købe forskellige af Pernille Aalunds bøger.

Køb billet

Køb billet på Billetto eller køb i indgangen. Pris 275 kroner. Billetter inkl. sandwich kan ikke købes i indgangen.

Bemærk der er 2. billettyper: ”Foredrag inkl. sandwich” eller ”Foredrag”.

Vi åbner dørene kl. 18.00, hvor forudbestilte sandwich kan afhentes og spises i forsamlingshuset. Vand, vin, øl og kaffe kan købes.

Midler fra Fog Fonden

Vi har netop fået meddelelse om, at vi har modtaget 20.000 kroner fra Fog Fonden til nye vinduer og døre i forsamlingshuset.

Vi vil nu gå igang med at måle op og få bestilt vinduer.

 

Opdatering marts 2021:

Vi fik i efteråret 20.000 kroner fra Fog Fonden til nye vinduer og døre.

Vi har i bestyrelsen valgt at bruge 40.000 kroner selv, så det er blevet muligt at få udskiftet 3 døre og 10 vinduer.

De er nu bestilt og vi forventer levering her i marts måned.

Gode medlemmer har allerede tilbudt at hjælpe med isætningen, så vi håber at arbejdet kan komme i gang så snart vi har fået leveringen.

Vores sponsor ”Kysten Tømmermester KTM” har været behjælpelig i bestillingsprocessen.

Filmoptagelse i forsamlingshuset

I slutningen af august kom et helt filmhold til Mårum Forsamlingshus, for at optage scener til en serie, som bliver sendt på DR3 og online på DRTV fra den 1. januar 2021.

Serien handler om to unge kvinder, der tager på et roadtrip rundt i Danmark for at finde deres donorfar. Seriens arbejdstitel er “Far”.

Hele forsamlingshuset blev taget i brug, der blev optaget scener ude og inde, og det sitrede af liv alle vegne.

Mange fra lokalområdet blev involveret i optagelserne. Elever fra Dramaholdet på Gribskov Skole var statister på optagelserne og var med hele dagen, og rekvisitter til forsamlingshusets scene blev lånt af Ramløsescenen.

Sjovt og spændende at se forsamlingshuset blive brugt til andet, end det vi plejer at bruge det til. Nu kan vi glæde os til at se nogle scener i serien, optaget i vores forsamlingshus.

COVID-19

 

Forsamlingshuset er lukket for udlejning.

Foreløbig frem til den 1. februar 2022, jf. bek. nr. 41 af 14/1 2022, § 1, stk. 1, nr. 5

Senest opdateret 15. januar 2022

 

 

 

Så mange m2 er der i forsamlingshuset.

  • Store sal 131 m2
  • Lille sal 38 m2
  • Scenen 36 m2
  • Barområderne 19 m2
  • Køkken 13 m2
  • Gang 11 m2

 

Det har vi i forsamlingshuset

I forsamlingshuset vil der være elektronisk sprit-dispencer i indgangen.

På toiletter og i køkken vil der være sæbe og papir til håndvask.

 

Det skal du selv sørger for

Du skal selv sørger for:

  • Mundbind og eventuelt handsker til særligt udsatte gæster
  • Ekstra sprit, fx ved buffet.

 

 

 

 

12