Rugbrød – lokalrådsformandens opskrift

Denne opskrift er til 2 rugbrød, det er hvad vi normalt bruger her i vores hus pr. uge.

Det kan normalt holde sig i brødkassen. Rugbrød og køleskab er ikke altid den bedste opbevarings metode, brødet bliver hurtigt tørt.

Hvis brødet bliver for tørt, bruger vi det normalt til rugbrøds rasp, hvis der kommer lidt sukker i, kan der laves en rigtig lækker ovnbagt æblekage.

1. dag:

  • 1 l vand
  • 1 portion surdej
  • 1 spsk. salt
  • 15 dl. rugmel, noget af melet kan erstattes af knækkede rugkerner

Rør massen sammen og lad det som minimum stå 7 – 8 timer (natten over). 12 – 14 timer er også ok, jo længere tid jo mere surt rugbrød.

2. dag:

  • 8 dl. vand
  • 1 spsk. salt
  • 12,5 dl. rugmel
  • 1,5 dl græskarkerner
  • 1,5 dl solsikkekerner

Tag en portion sur dej fra til næste bagning.

2,5 dl hørfrø

Det hele blandes.

Surdejen tages fra før hørfrø tilsættes, fordi enzymerne i hørfrø ødelægger surdejen.

Dejen fordeles i 2 brødforme af træ, de giver en blød skorpe på 2 af siderne.

Formene smøres godt med smør/olie, dejen fordeles ligeligt i de to forme, brug fugtige hænder til at presse dejen sammen i formene og skab en glat overflade.

Stil derefter brødene til hævning ca. 3 timer, de prikkes med gaffel.

Ovnen tændes og sættes på 160 grader.

Brødene vandes på overfladen og der sættes vandbad i ovnen.

Brødene bages i 2 timer og 20 minutter, husk det er tiden og temperaturen ved bagning i træform.

Jeg måler normalt temperaturen i kernen af brødet ved 98 -99 grader.

I er velkommen til at kontakte mig, hvis det går helt galt, eller i bare vil have en brød snak på tlf. 29706861.

De bedste hilsner og god fornøjelse

Bjarne,
Formand i lokalrådet Mårum-Kagerup

rugbroed