Foredrag – Med Hesten som guide

Foredrag – Med Hesten som guide

Onsdag den 23. januar, kl. 18.30 – 21

Hesten er et levende væsen der lærer os om at være til stede I nuet. Den lærer os om at være opmærksom på vores personlige rum og grænser. Den lærer os om vores kropssprog og vores energi. Den lærer os at finde fokus og at være målrettet uden at være fokuseret på målet.

Det er lidt af en oplevelse for de fleste, som at få et helt nyt landkort at begynde at udforske, når vi oplever hesten som hjælper. På denne aften tager jeg dig med på en rejse, hvor jeg vil dele nogle af de mange magiske oplevelser, hestene har givet mig. Du vil på denne aften få et helt nyt syn på hestenes mange forskellige evner, og du vil blive inspireret til at betragte din hests adfærd igennem nye briller – og begynde at tage imod den visdom vi kan modtage, hvis vi tør træde ind i hestenes univers.

Du vil ikke få svar på alle dine spørgsmål, fordi jeg mange gange slet ikke forstår, hvad det er hestene gør. Men ved at stå i det åbne, tage imod og lytte, så får jeg oplevelser der rækker langt ud over hvad min fantasi overhovedet kunne forestille sig, hestene kan byde ind med.

I stedet for at opleve hesten som problemet, så vil du vide at kunne forstå hesten og dens signaler og blive hjulpet til at håndtere stress, angst, depression, traumer eller simple fysiske udfordringer i dig. Når du begynder at lade hesten være din guide, vil du opdage hvilken nænsom hjælper hesten er. Du begynder at forstå, hvor vigtigt det er at lytte til både hestens og dine egne kropslige signaler.

På foredraget vil jeg fortælle, hvorfor hesten er i stand til at håndtere menneskets forskellige udfordringer ved hjælp af hestens egen krop. De fleste ved, at hesten mærker hvordan vi har det, men hvad er det egentlig der sker? Når aftenen er færdig, vil du have fået redskaber til at forstå hestens signaler som en hjælp, forstå hesten og menneskets nervesystem og fået masser praktiske fif til hverdagen med din hest.

Er du blevet nysgerrig på, hvilken visdom din hest har til dig, så skynd dig at købe en billet til dette foredrag!

Praktisk
Dato: onsdag den 23. januar 2019
Tid: kl. 18.30-21.00
Sted: Mårum Forsamlingshus, Hessemosevej 9, 3230 Græsted

Forplejning: Det vil være muligt at købe vand, kaffe, te og kage, samt øl/vin inden foredraget og i pausen

Lidt om Marianne Florman
I 1990′erne havde Marianne travlt med at rejse verden rundt for at hente medaljer sammen med De Jernhårde Ladies. I det nye årtusinde har Marianne stort set lagt håndbolden på hylden og har lavet masser af TV på DR1, Sporten og sundhedsmagasinet Ha’ det godt. Hun har siden medaljehøsten I 90’erne holdt flere end 1000 foredrag og kurser for erhvervslivet.

Susanna